Der var en gang en grøn spejderdreng og en blå spejderpige fra hver sin ende af Jylland der tog på en spejderlejr i Nordsjælland. Stedet var Høbjerghus og lejren var Ilejr. Inden lejren kendte de ikke hinanden, men det kom de til. Den grønne spejderdreng frøs aldrig men det gjorde den blå spejderpige, så den søde grønne spejderdreng ville gerne dele sin varme med den lille blå spejderpige. De endte som nogen af de mange på lejren med en Ilejr kæreste, da lejren var ved at være slut sagde alle, at der var for langt fra Aalborg til Haderslev til, at de to spejdere ville blive mere end lejrkærester. Men det skulle vise sig, at de ikke fik ret. I et års tid rejste de to frem og tilbage for at besøge hinanden, og derefter flyttede den blå spejderpige op til den grønne spejderdreng, som nu var blevet blå!

 

 Ja sådan mødte vi hinanden, en kold efterårslejr i 2000. Vi flyttede sammen i 2001, først ganske kort tid en den lejlighed som Lars havde i Aalborg, siden hen i den lejlighed som vi fik sammen i Nørresundby. Vi boede her indtal december 2004, hvor vi efter lang tids søgen, fandt et hyggeligt hus i Grindsted. Grindsted er en lille by, som ligger nord for Aalborg (mellem Vodskov og Hjallerup), dejligt tæt til Hammer Bakker. Efter vi flyttede udvidede vi også vores dyrehold med en Schæferhund, Tiggy. Hun er en rigtig krudtugle der kan sætte gang i alle.

 

Med hensyn til spejderiet, så har det været lagt lidt på hylden i den seneste tid. Men mon ikke vi pludselig finder på noget??

 

Når vi ikke har fri, er Lars overkonstabel i søværnet i Frederikshavn, hvor han arbejder med kampinformation. Karin er sygeplejerske på Aalborg Sygehus afd. O2 (ortopædkirurgi)